Sådan tjekker du en brugt container før køb

To brugte 20 fods containere kan koste henholdsvis 8.300 og 16.400 kr ekskl. moms, selvom de har samme mål, samme stål og samme dørparti. Forskellen på næsten det dobbelte er ikke størrelsen men standen, og standen vurderer du selv. Det kræver hverken værktøj eller fagviden, kun en systematisk gennemgang og viljen til at kravle ind i containeren og lukke døren bag dig.

Tjekket herunder tager omkring ti minutter og gennemgår containeren udefra og ind. Se prisniveauerne på tværs af størrelser og stand, før du kører ud til sælger, så du ved, hvor det konkrete eksemplar ligger i markedet. Med referencerammen på plads bliver hvert fund på tjeklisten til kroner i forhandlingen i stedet for en mavefornemmelse.

Hvorfor koster samme størrelse 8.000 kr forskelligt?

Prisspændet afspejler et arbejdsliv til søs. En container sejler typisk 10-15 år, før rederiet tager den ud af drift, og i de år har den fået buler af krancontainere, saltvand på lakken og tusindvis af dørlukninger. Sælgerne sorterer eksemplarerne efter stand, og du betaler derefter. Den dyreste brugte 20 fods til 16.400 kr ekskl. moms ligger kun 1.850 kr under en fabriksny til 18.250 kr ekskl. moms, så i den øvre ende skal standen være tæt på fejlfri, før prisen er rimelig.

Udbuddet spiller også ind, og det snyder mange. En brugt 40 fods HC starter ved 12.400 kr ekskl. moms og er billigere end den lavere standardmodel i samme længde, simpelthen fordi der er flere HC-containere i omløb. Pris og kvalitet følges altså ikke automatisk ad, og netop derfor er det dit eget tjek, ikke prisskiltet, der skal fortælle dig om standen. Og hænger valget mellem brugt og fabriksny stadig i luften, ligger det regnestykke i artiklen om ny eller brugt container.

Hvad skal du tjekke, når du står foran containeren?

Gennemgå punkterne i rækkefølge. De starter udenfor, hvor de dyre skader sidder, og slutter med papirerne. Køber du på afstand uden mulighed for besigtigelse, gælder listen stadig: bed sælger fotografere hvert enkelt punkt.

1. Taget og siderne. Se hen over taget fra en afstand, gerne fra en stige eller et lad. Mindre buler i tagpladerne er normale og betyder sjældent noget, så længe vandet stadig løber af. Dybe lunker hvor vand samler sig, er derimod et problem, fordi stillestående vand er dér, tæring begynder.
2. Hjørnekasser og bundramme. Containerens styrke sidder i de otte hjørnekasser og rammen i bunden. Gå hele vejen rundt og kig efter revner, gennemtæring og tidligere svejsninger. Flager rusten af i store skæl, eller går der hul, når du prikker med en nøgle, er det tæring og ikke kosmetik.
3. Gulvet indefra. Gulvet er som regel 28 mm marinekrydsfiner og et af de dyreste elementer at udskifte. Træd hårdt i gulvet fladen over, især i midten og ved dørene. Det må ikke give efter, og der må ikke være bløde eller sorte partier efter fugt.
4. Lystætheden. Kravl ind, luk begge døre og giv øjnene et øjeblik til at vænne sig til mørket. Ser du lyspunkter i tag eller samlinger, har containeren huller, og så er den hverken vind- eller vandtæt. I praksis afslører det ene tjek mere end nogen fotoserie.
5. Døre, låsestænger og pakninger. Åbn og luk begge døre helt, alene. De skal glide uden vold, og låsestængerne skal gribe i top og bund. Klem gummipakningerne hele vejen rundt: de skal være bløde og fjedrende, ikke sprøde eller revnede. Hænger dørene skævt, skyldes det ofte underlaget, men det afslører sig først, når du spørger om containeren står plant.
6. Lugt og tidligere last. Lugten indenfor fortæller, hvad containeren har fragtet. Kemisk lugt, olie eller stærke pletter i gulvtræet er et advarselstegn, især hvis containeren skal rumme indbo eller fødevarer. Kig efter rester af faresedler og orange mærkater på dørene, for de afslører last med farligt gods, som sælger ikke altid nævner af sig selv.
7. CSC-pladen og mærkningen. Pladen sidder på venstre dør og viser godkendelse, ejerkode og næste inspektionsdato. Hvad tallene betyder, og hvilke grader containere handles i, er gennemgået i artiklen om CSC-godkendelse og containergrader. Til stationær brug er en udløbet plade uden betydning, men den er et prisargument.

Medbring en lommelygte og et par handsker. Mere udstyr kræver tjekket ikke.

Rust er et prisargument, tæring er et farvel

De to ord blandes sammen i annoncerne, men de skal behandles helt forskelligt, når du forhandler. Overfladerust sidder i lakken og på svejsesømme og forsvinder med slibning og maling over en weekend. Den slags skal trykke prisen, ikke skræmme dig væk, for det er vedligehold, ikke en skade.

Tæring er en anden sag. Har rusten arbejdet sig igennem stålet i bundrammen, hjørnerne eller omkring dørkarmen, er skaden strukturel, og reparationen kræver svejsning med nyt stål. På en container til 8.300 kr ekskl. moms æder et svejsearbejde hurtigt hele besparelsen i forhold til et bedre eksemplar. I virkeligheden er tæring på bærende dele derfor sjældent et forhandlingskort. Gå videre til den næste container i rækken.

Når containeren er "næsten ny"

Støder du på betegnelsen one-way, er der tale om en container, der kun har sejlet én tur fra fabrikken til Europa. Den handles som brugt, men er reelt tættere på ny, og prisen ligger derefter. Ved en one-way flytter tjekket fokus: rust og slidt gulv er sjældent problemet, men transportskader fra den ene rejse, altså buler i siderne og skrammer i lakken, skal stadig findes og prissættes. Betaler du i den øvre ende af brugtmarkedet, er det netop den slags eksemplar, du bør forvente at få.

Tommelfingerreglen du tager med på pladsen

Alt, der ordnes med slibepapir, maling eller en ny pakning, er et prisargument. Alt, der kræver svejsning eller nyt gulv, er en grund til at vælge et andet eksemplar. Skil de to ad, mens du står foran containeren, så bliver de ti minutters tjek forskellen på et fund til 8.300 kr og en dyr fejl, der bare lignede et.