CSC-pladen afgør om containeren er lovlig til søtransport

I 1972 mødtes en række søfartsnationer i Genève for at løse et konkret problem: ingen fælles regler fandtes for, hvor meget vægt en fragtcontainer måtte laste, eller hvordan den skulle testes for at være sikker at stable og transportere til søs. Resultatet blev CSC, International Convention for Safe Containers, vedtaget under FN's søfartsorganisation IMO. Konventionen trådte i kraft i 1977 og er stadig gældende i dag for enhver container, der skal fragtes med skib.

Hvad CSC-pladen faktisk viser

Enhver container, der er godkendt efter CSC, bærer en synlig metalplade, typisk monteret på den ene dørkarm. Pladen er ikke pynt, den er et lovkrav og fungerer som containerens "kørekort". Den viser containerens identifikationsnummer, den maksimalt tilladte bruttovægt, den tilladte stablingsvægt (hvor meget vægt containeren må have oven på sig, når den stables) og dato for seneste samt næste periodiske eftersyn.

Uden en gyldig, læselig CSC-plade må containeren ikke lastes på et skib. Det er derfor pladen er det første, du bør kigge efter, hvis du overvejer at bruge en container til reel fragt, ikke bare til opbevaring på egen grund.

CSC-plade er ikke det samme som containergrader

Her opstår den mest almindelige misforståelse i markedet: CSC-godkendelse og containergrader (A, B, C) er to helt forskellige ting, og de blandes ofte sammen i annoncer. CSC handler udelukkende om lovlighed og sikkerhed til søtransport. Containergrader handler om kosmetisk og strukturel stand, og er en uformel standard branchen selv har udviklet, ikke en international konvention.

• Grad A dækker containere i nærmest ny stand, uden synlig rust og med intakt gulv
• Grad B har kosmetisk slid som ridser og falmet maling, men er strukturelt solid
• Grad C kan have begyndende rust, buler eller mindre skader der kræver reparation før brug

En container kan sagtens have en udløbet CSC-plade og samtidig være grad A i kosmetisk stand. Omvendt kan en container med gyldig CSC-plade godt være grad C, hvis den har kosmetiske skader, der ikke påvirker den strukturelle sikkerhed. De to systemer måler simpelthen forskellige ting.

One-way containere er brugt på papiret, men ny i virkeligheden

En one-way container (også kaldet one-trip) har kun foretaget én fragtrejse, typisk fra en fabrik i Asien til en europæisk havn, før den sælges videre på det stationære marked. Den registreres som brugt i handlen, men har reelt kun stået udendørs i den tid, det tog at fragte den én gang. Det viser sig ofte i prisen: en one-way container ligger typisk tæt på ny-prisen, fordi den i praksis er tæt på ny stand.

Sammenlignet med en almindelig brugt container, der måske har stået på en byggeplads i ti år, er forskellen markant. Det er præcis den type detalje, der forklarer, hvorfor brugte containere af samme størrelse kan koste alt fra 8.300 til 16.400 kr for en 20 fods DC. En brugt container i den høje ende af det spænd er ofte en one-way eller en grad A, mens den billige ende typisk er ældre containere med mere slid.

Hvad du skal tjekke, før du betaler

Uanset om containeren skal fragtes videre eller bare stå stille på din grund, er der tre ting du bør bede om at se, før pengene skifter hænder.

1. Bed om at se CSC-pladen på dørkarmen, og tjek at den er læselig og ikke fjernet
2. Spørg direkte til grad (A, B eller C), og bed om billeder af gulv og hjørnebeslag, hvor rust typisk starter først
3. Spørg om containeren er one-way, hvis prisen ligger usædvanligt tæt på en ny container af samme størrelse

Skal containeren kun stå stationært til opbevaring eller som redskabsskur, er en manglende eller udløbet CSC-plade ikke i sig selv et problem. Skal den derimod nogensinde fragtes videre til søs, er en gyldig plade en forudsætning, du ikke kan forhandle dig uden om. Kend forskellen på de to krav, før du sammenligner priser mellem forskellige tilbud på tværs af køb af container, så du ikke sammenligner en stationær container med en søgyldig i samme åndedrag.