Skibscontainerens første liv på havet

En helt almindelig skibscontainer er bygget til at bære otte fuldt lastede containere oven på sig, i alt 192 ton, mens skibet ruller i søen. Når rederiet er færdigt med den, står den samme kasse i din have for 8.200 kr ekskl. moms. En skibscontainer er en standardiseret fragtcontainer i cortenstål, lavet til at blive løftet mellem skib, tog og lastbil uden at godset pakkes om. De lagercontainere, der sælges i Danmark, er næsten altid de samme kasser. Det, der skiller en ny fra en brugt, er om den har haft sit første liv på havet.

En brugt skibscontainer har typisk sejlet i 10-12 år, før den bliver solgt fra. Det liv sætter spor, og de fleste af dem aflæser du selv: nummeret på døren, pladerne ved siden af og gulvet under dine fødder. Sporene forklarer også, hvorfor to containere i samme størrelse kan koste noget helt forskelligt. En brugt 20 fods koster 8.200-16.900 kr ekskl. moms, og du kan se alle container priser samlet på forsiden, både ny og brugt i alle størrelser.

Hvad fortæller nummeret på døren?

Hver skibscontainer i verden har sit eget nummer på elleve tegn. Det følger standarden ISO 6346 og er malet med mindst 10 cm høje bogstaver på døren, begge sider, begge ender og taget. Nummeret er bygget op af fire dele, og hver del fortæller noget forskelligt.

Ejerkoden skal registreres hos Bureau International des Containers i Paris, der har ført registret siden 1970, så to ejere kan aldrig have samme kode. MSKU er registreret til Maersk A/S på Esplanaden i København. Et nummer som MSKU 732404 9, der sidder på en brugt 20 fods container på det danske marked, fortæller altså, at kassen har sejlet for Maersk. Store rederier har ofte flere koder, blandt andet fordi de har opkøbt andre selskaber, så du kan godt møde en Maersk-container med et andet præfiks.

Kontrolcifret er dit gratis tjek. Hvert bogstav får en talværdi, hvert tegn ganges med en fast vægt, og resultatet giver ét bestemt ciffer. Passer nummeret på fakturaen ikke med det, der står på døren, eller er nummeret malet over, så spørg ind til det. En overmalet container er ikke nødvendigvis dårlig, men du har kun sælgerens ord for, hvor den kommer fra.

Bygget til 192 ton ovenpå, men ikke til dit tag

Stellet er dimensioneret til livet i en stak. På CSC-pladen på døren står den tilladte stablingslast, typisk 192.000 kg ved 1,8 g. Det svarer til otte containere på hver 24 ton oven på den nederste, altså ni i højden, med en sikkerhedsmargin for skibets bevægelser. ISO-standarden for nye containere hævede kravet til 213.360 kg i 2005, så nyere kasser er bygget endnu stærkere.

Hele den last går gennem de fire hjørnestolper og hjørnebeslagene. Sidevæggene, taget og døren bærer stort set intet af den. Det er grunden til, at en container på land kun skal have fast underlag under hjørnerne og bundrammen, og at rust i hjørnerne betyder langt mere end rust midt på en sidevæg.

Taget er en anden historie. ISO-testen for taget er 300 kg på en flade på 60 x 30 cm, placeret på tagets svageste sted. I praksis er det nok til, at en person går derop og efterser det. Det er ikke nok til at lægge et grønt tag, en tung solcelleinstallation eller en terrasse ovenpå uden videre. Vil du bygge ovenpå, så få en ingeniør til at regne på det, for testen siger intet om, hvad hele taget kan bære jævnt fordelt.

Gulvet er behandlet for at måtte komme ind i Australien

Bunden i en skibscontainer er som regel 28 mm marinekrydsfiner af tropisk hårdttræ, skruet fast i stålbjælker på tværs. Træet er imprægneret med et insektmiddel. Grunden er Australien: landet kræver, at alt træ i en container er behandlet, så fremmede skadedyr ikke kommer ind med lasten. Da intet rederi kan vide, hvilke containere der ender i Australien, bliver stort set alle behandlet fra fabrikken.

Behandlingen dokumenteres på en TCT-plade (Timber Component Treatment), som sidder sammen med de andre plader ved døren. Pladen viser, hvilket middel der er brugt. Bliver dele af gulvet udskiftet ved en reparation, gælder godkendelsen ikke længere, så har containeren fået repareret gulvet, er det i virkeligheden kun delvist behandlet.

Skal containeren bruges til værktøj, havemøbler eller flyttegods, er gulvet ikke noget at tænke over. Anderledes er det, hvis du vil indrette et værksted, et kontor eller et rum, hvor du opholder dig i timevis, eller hvis der skal stå fødevarer. Kilderne er uenige om, hvor meget af midlet der er tilbage efter mange år på havet, og hvor meget det betyder for dig. Den sikre løsning er derfor at forsegle gulvet eller lægge et nyt gulv ovenpå, og det passer fint sammen med gulvopbygningen, hvis du alligevel vil isolere containeren selv.

Hvorfor sælger rederiet en container, der stadig er tæt?

En container bliver ikke solgt fra, fordi den er udslidt. Den bliver solgt, når det koster rederiet mere at reparere den og holde CSC-godkendelsen ved lige end at købe en ny. Det sker typisk efter 10-12 år, men tidspunktet flytter sig med markedet. Maersk har oplyst 18 år som den officielle pensionsalder, og når verdenshandlen buldrer, holder rederierne på kasserne længere, så der kommer færre brugte på markedet.

Efter salget bliver containerne sorteret af containerhandlere, der vurderer stand, reparerer og sætter pris. På land er der ingen salt spray og ingen kraner, der tager hårdt fat, så en vedligeholdt container kan holde 20-25 år mere. Det er derfor, en brugt skibscontainer kan fås til under halvdelen af prisen på en ny og stadig er det mest oplagte køb til opbevaring.

Spændet inden for hver brugt størrelse er stort, fordi containerne har levet forskellige liv. Den billige ende har buler, overfladerust og måske et lappet gulv. Den dyre ende har kun få år på havet og ser næsten ny ud. En ny 20 fods er i øvrigt også en skibscontainer. Den har som regel sejlet én gang fra fabrikken i Asien med gods i, og det er derfor, den kaldes one-way.

Står du foran en brugt skibscontainer, tager de fire tjek her fem minutter:

1. Læs nummeret på døren, og sammenlign det med nummeret på fakturaen eller i annoncen.
2. Find fremstillingsdatoen og stablingslasten på CSC-pladen ved døren.
3. Se efter TCT-pladen, så du ved, hvilket middel gulvet er behandlet med.
4. Gå gulvet igennem, og læg mærke til plader, der ser nyere ud end resten.

Nummeret fortæller, hvem kassen har sejlet for, pladerne fortæller, hvornår den er bygget, og hvad den er godkendt til, og gulvet fortæller, hvad du skal gøre, før du flytter ind. Resten af historien står i stellet. Det har båret 192 ton gennem ti års storme og klarer sig fint med din havetraktor.