Materialecontainer til byggepladsen

På en byggeplads i udkanten af byen forsvandt der værktøj to weekender i træk, før entreprenøren fik sat en container op ved indkørslen. Skruemaskiner, målelasere og en pladevibrator havde indtil da stået under en presenning ved siden af skurvognen, og forsikringen begyndte at stille spørgsmål ved den løsning. Efter containeren kom, var der ingen flere hændelser, og gipspladerne holdt sig tørre gennem hele efteråret.

Det er præcis den opgave en materialecontainer løser. Den er ikke et specielt produkt, men en almindelig stålcontainer sat til en bestemt anvendelse, og de spørgsmål der afgør valget handler om størrelse, pris, sikring og hvor længe pladsen skal køre.

Hvad en materialecontainer egentlig er

En materialecontainer er den samme stålkasse, som bruges til opbevaring og søtransport, blot anvendt som aflåst depot på et arbejdssted. Betegnelserne materialecontainer, byggepladscontainer og værktøjscontainer bruges i praksis om det samme, og der findes ikke en særskilt konstruktion bag ordene.

Det, der adskiller anvendelsen fra almindelig opbevaring, er forholdene omkring den. Containeren står ofte ubevogtet uden for arbejdstid, den skal åbnes og lukkes flere gange dagligt af skiftende folk, og den flyttes måske én gang undervejs, når byggeriet ændrer form. Derfor bliver lås, underlag og placering vigtigere end selve containerens type. En materialecontainer skal ikke forveksles med en mandskabsvogn eller et skurvognsmodul med el og varme, for den har hverken installationer eller isolering med mindre du udtrykkeligt vælger en isoleret variant.

Sådan rammer du den rigtige størrelse

Størrelsen bestemmes af, hvor meget der skal stå inde, og lige så meget af hvor let det skal være at komme til det. En container pakket til loftet er hurtigt en container, hvor ingen gider hente noget.

• 8 og 10 fods passer til rent værktøjsdepot på en mindre sag, hvor der kun skal være håndværktøj, elværktøj og et par reoler
• 20 fods er arbejdshesten på de fleste byggepladser og rummer både værktøj, mindre maskiner og en pallet eller to med materialer med plads til at gå ind
• 40 fods giver dobbelt volumen og bruges typisk på større sager eller når flere fag skal dele samme depot med hver sin ende

For de fleste entrepriser er 20 fods det praktiske udgangspunkt, fordi den kan sættes på en almindelig p-plads-bredde og stadig rummer nok til, at der ikke skal køres materialer frem hver anden dag. Skal to fag dele samme depot, er det som regel bedre at tage en 40 fods og dele den på langs end at sætte to små containere op med hver sin nøgle.

Hvad containeren koster at have stående på pladsen

Lejen af en 20 fods container til opbevaring starter ved 750 kr pr. måned ekskl. moms og ligger vejledende op til 1.000 kr pr. måned ekskl. moms, afhængigt af lokation og hvor længe den skal stå. Hele prisbilledet med 40 fods, pris pr. kubikmeter og sammenligning med andre opbevaringsformer ligger på siden om opbevaringscontainer til leje.

På en byggeplads er det sjældent lejen alene, der afgør regningen. Tre poster kommer oveni, og de står ikke på prislisten:

• Levering og afhentning, der prissættes efter afstand og adgangsforhold til pladsen
• Forgæves kørsel, hvis lastbilen ikke kan komme til på leveringsdagen, og den regning kommer uanset om containeren nåede at blive sat af
• Flytning undervejs, hvis containeren skal rykkes når byggeriet ændrer form eller kranen skal ind

Få de tre afklaret i tilbuddet, inden containeren bestilles, så de ikke dukker op som ekstraregninger midt i sagen. Et samlet overblik over lejeløsninger og hvad de dækker finder du under leje af container.

Hvornår køb slår leje på en lang byggeplads

Det regnestykke ingen udlejer sætter på skrift, er det simple: hvornår holder leje op med at være billigst. En brugt 20 fods container koster fra 8.300 kr ekskl. moms afhængigt af stand, og de bedste brugte eksemplarer ligger op mod 16.400 kr ekskl. moms.

Holder du de 8.300 kr op mod en lejepris på 750-1.000 kr pr. måned ekskl. moms, er break-even nået efter cirka 8-11 måneder. Regnestykket ser sådan ud, når lejen lægges sammen måned for måned:

Løber sagen kortere end break-even, er leje det rigtige valg, og du slipper samtidig for at skulle af med containeren bagefter. Løber den længere, eller skal containeren bruges igen på næste projekt, begynder købet at give mening, fordi restværdien stadig er der, når byggeriet er slut. Vælger du i stedet et af de pæne eksemplarer til 16.400 kr ekskl. moms, skubbes break-even til omkring 16-22 måneder, og så skal sagen være tæt på to år, før købet tjener sig hjem på leje alene.

Transport skal med i begge scenarier, så den udligner sig i sammenligningen. Til gengæld belaster to poster kun købsscenariet: vedligehold i form af rustbehandling og dørpakninger, og oplagsplads mellem to sager, hvis du ikke har en grund at stille containeren på. Har du ikke det, æder oplagslejen hurtigt den gevinst, regnestykket ellers viste.

Sikring og forsikringsklasse er en budgetpost

Containerens dørbeslag er kun så stærkt som den lås, der sidder i det, og en løs låsebom over håndtagene tæller ikke som forsikringsgodkendt sikring i nogen klasse. Står der elværktøj og måleudstyr på en plads uden hegn og opsyn, er det låsen der afgør, om et indbrud dækkes.

Prisen følger modellen og monteringsformen mere end klassenummeret, så det kan ikke antages, at en højere klasse automatisk koster mere. En klasse 4-lås kan udmærket være billigere end en klasse 2-model, fordi konstruktionen er en anden.

Budgetmæssigt er låsen en engangsudgift, der lægges oven i første måneds leje, og den skal med i overslaget fra start. På en sag på seks måneder med en 20 fods container betyder en lås til 1.250-2.500 kr ekskl. moms, at de første måneders udgift reelt er dobbelt så høj som lejen alene. Til gengæld følger låsen med til næste plads, hvor lejen begynder forfra, så udgiften fordeles over flere sager. Lejer du containeren med lås inkluderet, så få klassen skrevet ind i aftalen, for udlejerens standardlås er ikke nødvendigvis den, din police kræver. Det afgørende er, hvad der står i policen, ikke hvad der står i udlejerens brochure.

Kondens rammer værktøjet, ikke containeren

En byggeplads er et værre sted at have fugt end et lager, fordi elværktøj, batterier og måleinstrumenter står uden opsyn i dagevis, mens døren åbnes og lukkes af skiftende folk hele dagen og lukker fugtig luft ind hver gang. Stilladsdele, brædder og armeringsjern tager sjældent skade, men gipsplader og elektronik kan være tabt efter en enkelt kold uge. Selve mekanismen bag kondens, og hvad du gør ved den med pallering og ventilation, er gennemgået i guiden til opbevaring i container.

Sådan gør du pladsen klar før levering

Rækkefølgen inden containeren kommer, afgør om den kan bruges fra dag ét eller skal flyttes bagefter.

1. Vælg en placering med fast og plant underlag, for eksempel stabilgrus, asfalt eller køreplader, så containeren ikke synker skævt og dørene binder
2. Sikr at lastbilen kan komme til med mindst en containerlængde fri plads bag afsætningspunktet og frihøjde uden luftledninger over
3. Placér containeren med dørene væk fra vejen og gerne synlig fra skurvognen, så indbrud kræver at man går ind på pladsen
4. Montér den godkendte lås før containeren fyldes, ikke efter, så der aldrig går en nat med værdier bag en midlertidig hængelås
5. Aftal på forhånd, om containeren skal flyttes undervejs i byggeriet, så flytteomkostningen er kendt i stedet for at dukke op som en ekstraregning

Entreprenøren fra indledningen fik sat sin container på køreplader ved indkørslen med dørene ind mod pladsen, og den blev stående sagen ud. Det er sjældent containeren i sig selv der afgør, om løsningen fungerer, men de fem beslutninger der bliver truffet, inden den bliver sat af.